Danmark, København

4 dage i november 2012


Foto album


For første gang vil jeg præsentere en del af Danmark som turistmål.
Vi kører mange ture herhjemme men jeg plejer ikke at betragte det som en rejse på samme måde som når vi rejser i andre lande.
På denne her tur har jeg været turist i vores egen hovedstad og besøgt seværdigheder og fotograferet som jeg ville på enhver anden ferie.

 

 

Det tager ikke mange timer for os at køre til København så vi har valgt at køre en omvej
for at se Tissø og måske, hvis vi er heldige, se en havørn



- og det lykkedes at se én. Billedet er ikke fantastisk men man tager ikke fejl af en havørn. Den er enorm !



















Vi er heldige at have mulighed for at leje en ferielejlighed meget billigt og det hjælper på budgettet. Ellers kan en ferie i København nemt blive en dyr oplevelse.
Lejligheden ligger meget centralt på Christianshavn og vi valgte derfor at gå til fods til alle de steder vi har besøgt. Man bliver træt i fødderne, men det er alligevel sjovt, for man ser mange flere ting end hvis man kører rundt i bus.

Christianhavn er også et godt sted at finde restauranter med overkommelige priser. Vi spiste blandt andet i Sofiekælderen, som var Gasolin´s stamsted. Det er et rigtigt hyggeligt sted og maden er god !

Vi gik en del kilometer i byen og blot det at se alle de steder man kender navnene på er ret sjovt. Det er også sjovt at se Christiansborg, Amalienborg og de andre kendte bygninger, fra en turists vinkel.
Jeg har engang boet i København men aldrig været turist i byen så det er første gang jeg for alvor har set de her steder. Vi besøgte også Statens Museum for Kunst, og det var mere interessant end jeg have forventet. Byggeriet er meget imponerende og der er også en del spændende billeder. Der er også en del mærkelige og ligegyldige ting.

 

 

Det er en kæmpe fordel at besøge byen i november for st se de steder jeg har nævnt for på den tid er der kun meget få turister. Men vi har allerede besluttet at vi vil besøge København på en sommertur så vi også kan opleve alt det udendørsliv der er; For eksempel Nyhavn og Strøget som ikke er spor spændende i gråt og koldt vejr.

Se billederne som tydeligt viser hvad der er værd at besøge udenfor turistsæsonnen.

God tur.......